medlemskab

Ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål og svar

Valg af serie/gruppe

ThyBUF 's aldersinddelinger i grupperne Mikro (3-4 årige), Mini (5-6 årige) og Mega (7-10 årige), er gjort i overensstemmelse med den censur, Medierådet har tildelt hver enkelt film. Ældre børn, der ønsker at se film i en yngre gruppe, må altså gerne dette (så køber man et medlemskab til dén gruppe), mens yngre børn kun må se film i en ældre gruppe, når dette er ifølge en voksen (og dermed skal der købes et medlemskab til både barnet og den voksne i samme gruppe). Vi gør opmærksom på, at Medierådets anbefalinger er vejledende og henstiller til, at forældrene ser filmprogrammet igennem og vurderer, om filmene er egnede til lige netop deres barn. Forældrene kender nemlig børnene meget bedre, end både Medierådet og ThyBUF.

 

Salg af medlemskort

Salg af medlemskort til ThyBUF sker online og tidspunktet adviseres via vores Facebook-side. Det er ikke muligt at skifte mellem lørdag og søndag. Hvis man har tilmeldt sig lørdagsholdet, så gælder dette for alle 4 filmvisninger. Såfremt man er forhindret i at komme til en filmforevisning, så medfører dette ikke refundering. Ved for få tilmeldte vil holdet blive aflyst, og de tilmeldte børn vil blive rykket over på et andet hold eller få refunderet pengene.

 

Ændring af medlemskab (inden sæsonstart)

Du har mulighed for at ændre dag for din gruppe, så længe der er ledige pladser på den ønskede dag for din gruppe. Har du brug for at ændre gruppe, så skriv til info@thybuf.dk inden sæsonstart. Vi kan ikke ændre medlemskaber efter sæsonstart. Der kan ikke skiftes gruppetype og din bestilling kan ikke refunderes efter bekræftet bestilling.

 

Udlevering af medlemskort

Medlemskort udleveres ved den første filmweekend.

 

Forældre og andre ledsagere

Forældre og andre voksne skal købe et medlemskort for at komme ind i biografen - dette lige meget om det kun er for 1 eller alle film for sæsonen. Dette skyldes, at vi i filmklubben har omkostninger for hver optalt person der går ind i salene.
Forældre og andre voksne er velkomne til at købe èt medlemskort og skiftes til at se film sammen med deres børn. Medlemskort købt af forældre eller ledsager over 25 år er ikke personlige og kan derfor deles (og f.eks. gå på skift mellem mor og far og/eller bedsteforældre).

 

Kan man blande film fra flere serier?

Nej - man køber et medlemskort til den samme gruppe/serie og filmene kan ikke blandes.

 

Kan man købe en enkelt billet til ThyBUF-forestillingerne?

Nej. ThyBUF er en forening, der viser film for sine medlemmer og derfor sælges der kun medlemskaber, der gælder for hele sæsonen og ikke enkeltbilletter.

 

Skal man have sit medlemskort med i biografen ved hver filmweekend?

Ja, det skal man. Medlemskortet skal forevises til én fra ThyBUF (vi har foreningstøj med logoer på og er nemme at finde ved indgangen til biografsalen).

 

Kan man se film, hvis man har glemt eller tabt sit medlemskort?

Ja! Men det er meget vigtigt at man har sit kort med. Man henvender sig til en bestyrelsesmedlem i ThyBUF-foreningstøj (logo), som kan hjælpe dig. Vi har medlemslister til hver serie. Men det er tidskrævende og der er ikke ret meget tid mellem hver film, så vi henstiller til, at medlemskortet bæres hver gang.

 

Må man tage en ven, veninde, kusine eller fætter med i filmklubben?

Nej - kræver køb af medlemskort. Filmklubben er for medlemmer, så man kan kun tage venner og familie med, hvis de køber et medlemskab til den pågældende serie.

 

Skal man sidde på en bestemt plads i biografsalen hver gang?

Nej - Vi har ikke faste pladser og man må derfor sætte sig, hvor man har lyst. Vi henstiller til at der fyldes op fra en ende, så der kan være plads til alle med medlemskab og forbeholder os ret til at bede medlemmer om at flytte sig sammen, så alle får mulighed for at sidde sammen med dem de kommer med.

 

Hvornår åbnes dørene i Kino 1-2-3 når ThyBUF viser film?

Dørene åbner 15 min. før første forestilling.

 

Uafhentede medlemskort

Uafhentede medlemskort udleveres af ThyBUF i Kino 1-2-3 ved filmweekenderne

 

Spørgsmål?

Du er velkommen til at tage kontakt til os :)

© Copyright ThyBUF

chevron-down linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram