medlemskab

Bliv frivillig

Frivillige/hjælpere

Filmklubben drives af frivillige kræfter - og der er altid brug for ekstra hænder. Vi hører derfor meget gerne fra forældre, bedsteforældre eller andre med interesse for os, som kunne sig at hjælpe til ved vores forestillinger. Vi går højt op i, at det skal være en rar og tryg oplevelse at komme i filmklub. Det sikrer vi ved, at der altid er forældre/voksne tilstede i biografsalen - og vi synes faktisk også det er sjovest, når vi hjælper hinanden. Uden frivillige hænder kan foreningen ikke eksistere.

Man behøver ikke nødvendigvis kunne hjælpe til alle forestillinger igennem sæsonen - og vi vil også altid gerne have ekstra hjælp ved vores specialarrangementer.

Dine opgaver som frivillig:

Som frivillig kommer man til biografen ca. 20 min. før forestillingen starter. Man står derefter klar til at tage imod børnene og få dem hjulpet til den rette sal/film.

Man er til stede under forestillingen, og hjælper børnene i salen, hvis de har brug for det, f.eks. viser vej til toilettet og tilbage på plads, hjælper med en jakke der driller, får et barnesæde på stolen, klarer en væltet sodavand mv.

Efter forestillingen går man enten med børnene ud, og sikrer sig at alle hentes, eller man griber en kost og suser igennem salen, så der er pænt og ryddeligt til næste hold. Man skal regne med at være færdig ca. 15 min efter forestillingen er slut.

At være frivillig er hyggeligt og nemt. Der vil altid være nogle med fra bestyrelsen ved alle forestillinger og man er som udgangspunkt mindst 2 personer i hver sal, så man står ikke alene med alle børnene. Vi kan ikke tilbyde løn for indsatsen, men man får dog mulighed for at se filmen gratis (dog kan man jo blive forstyrret, hvis der er nogle der har brug for hjælp), en værdikupon til brug i kiosken og hyggeligt samvær og mulighed for at komme ”back stage”.

 

bliv frivillig i thisted

 

Har du lyst til at hjælpe, så skriv til os en mail til info@thybuf.dk eller henvend dig til en fra bestyrelsen næste gang du kommer til ThyBUF-forevisning.

Vi håber meget, du har lyst til at give en hånd med.

 

Med venlig hilsen

ThyBUF Bestyrelsen

 

 

Spørgsmål?

Du er velkommen til at tage kontakt til os :)

© Copyright ThyBUF

chevron-down linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram