Harepatruljen - Det store æggekup
Max er blevet den første storbyhare nogensinde, der er valgt til mester-hare. Nu skal han finde sin helt egen superkraft og være med til at beskytte påsken.
Men da det magiske Guldæg pludselig bliver sort, er påsken i stor fare. Samtidig forsøger en bande storbyharer at stjæle alle påskeæggene.
For at redde påsken må Max slå sig sammen med den unge ræv Ferdinand. Men kan en hare virkelig stole på en ræv?
Et sjovt og spændende eventyr om mod, venskab og en påske, der skal redd
Hund bor alene på Manhattan og savner en god ven. Derfor beslutter han sig en dag for at bygge sin helt egen robot – og snart opstår et helt særligt venskab mellem de to.
Sammen oplever de byen, musikken og livet, indtil en sommerdag ændrer det hele sig, da Robot går i stykker på stranden.
En varm og rørende fortælling om venskab, savn og håbet om at finde tilbage til dem, man holder af.
Den lille julemand og det magiske snefnug
Da den gamle julemand går på pension, er det syvårige Nicolas, der skal overtage det store ansvar.
Men snart begynder tingene at gå galt på julemandens værksted, og pludselig er hele julen i fare.
Nicolas må finde modet til at tro på sig selv og samtidig passe på ikke at blive voksen alt for hurtigt. Et hyggeligt og magisk juleeventyr for hele familien.
Krølle Bølle bor under jorden på Bornholm sammen med sin familie og de andre trolde. Her er der både flagermusflyvning, hulefester og masser af regler – og især én regel er vigtig: Trolde må ikke gå op til menneskene.
Men Krølle Bølle er nysgerrig og lidt af en ballademager. Da det pludselig buldrer oppe fra overfladen, kan han ikke lade være med at undersøge, hvad der foregår.
Sammen med sin lillesøster Borra begiver han sig ud på et stort eventyr fyldt med magi, spænding og farer – og oplevelser langt større, end de nogensinde havde forestillet sig.
En nysgerrig koala begiver sig ud på en rejse tværs over den australske slette for at lede efter sin forsvundne far. Undervejs opdager Bill, at heltemod handler om langt mere, end han først havde forestillet sig.
Ivan Olsen er faktisk ikke god til noget som helst og kan ikke leve op til sin fars idol Tarzan! Ivan mobbes i skolen og får buksevand! Men en dag møder han en heks, som tryller ham om til den bedste til alting! Ivan vil dog helst være en almindelig dreng.
Pedersen og findus - den bedste jul nogensinde
Der er to dage til juleaften, og Peddersen og Findus er sneet inde på deres lille gård. Den lille kat er nervøs for, om det overhovedet bliver jul i år, da de er løbet tør for mad, og det er umuligt at fælde et juletræ i skoven. Peddersen forsikrer dog, at det nok skal blive jul, og at det helt sikkert bliver den bedste jul nogensinde.
Luna og den magiske krystal
Luna er ikke et helt almindeligt lille pindsvin. Hun er sprængfuld af energi og har en næsten for levende fantasi. Hun elsker at fortælle historier til alle der vil lytte (ikke altid lige frivilligt), og fælles for alle hendes fortællinger er, at Luna altid får tegnet sig selv som den frygtløse heltinde, der redder dagen. Så da skovens dyr opdager, at den magiske vandsten er forsvundet, og at skoven står over for en tørke, føler Luna sig forpligtet til at få den tilbage fra bjørnekongen, der stjal den.
Oklingerne - Velkommen til Hørmestrup
Hørmestrup er en lille landsby, plaget af stanken fra en kæmpemæssig losseplads. Her bor Max, sammen med hans far som er borgmester, og hans mor som har travlt med at finde løsning på byens skraldeproblem. Sammen med den onde bygmester, Hr. Hammer, vil hun erstatte den ildelugtende losseplads med et velduftende wellness- tempel. Men på lossepladsen bor en familie af oklinger. Da Max finder ud af, at der bor oklinger på lossepladsen, ser han sig nødsaget til at sætte en stopper for morens planer med hjælp fra vennen Lotte og hendes skøre professor-onkel.
Argonauterne – Mission Olympus
I filmen følger vi musen Mia, der siden hun var lille, har drømt om at være en heltinde præcis som Achilleus, Odysseus eller Herkules - eller det helt store idol Jason, der gennem Zeus beskytter Yolcos for at blive udsat for katastrofer samt sikrer velstand og sammenhold. Da byen en dag bliver ramt af havguden Poseidons vrede, truer han dem med at lade en flodbølge skyller ind over den lykkelige by. Mia ser sit snit til at blive en heltinde, som hun altid har drømt om at være, og begynder et utroligt eventyr.